Tid og sted:
26. april 2022, kl 18-21, Cafe Hack, Teatergaden 1, 8000 Aarhus
Pris: 299 DKK,
som dækker arrangementet inkl. en lun ret, et glas øl/vand eller vin samt kaffe.
Tilmeld dig via MobilePay til 24127 skriv ”Zonta Talks”, senest den 18. april. Tilmelding er bindende efter denne dato.

Zonta Talks er et koncept, hvor ligestilling i Danmark kan debatteres uden stereotyper, skingre stemmer og uden at blive ekskluderende i sin form. Formålet er at få nye indsigter og bygge bro mellem generationer, køn og forskelligheder.

Zonta Talks 2

Kvinde kend din rolle – hvor går grænsen

Den 26. april 2022 inviterer Zonta Aarhus I til demokratisk dialog.

Ligestilling, køn og feminisme deler vandene – og kan få bølgerne til at gå rigtig højt. Ikke mindst i den offentlige debat og i kommentarsporene på sociale medier. Det graver grøfterne dybere og afsporer den gode demokratiske dialog. Det ønsker Zonta Aarhus I at råde bod på ved at være vært ved en aften i dialogens tegn.

Tidsånden har særligt for unge betydning for, hvordan vejen ind i voksenlivet former sig. -Som voksne famler flere af os for at finde fodfæste i en tid, hvor vi med rette kan stille spørgsmål ved, om vores livserfaring og normer er outdated i dialogen om ligestilling? Det ønsker Zonta Aarhus I at sætte fokus på med en aften i dialogens tegn.

Kom og mød:

Anders Sørensen, KFUKs sociale arbejde

Anders Sørensen, KFUKs Sociale Arbejde

Anders møder i sit daglige arbejde unge der søger hjælp og rådgivning, når du oplever problemer i forhold til sexuelle ydelser. I Aarhus har man etableret Reden Ung, som tilbyder rådgivning af unge mellem 15 og 30 år om udveksling af intimitet og seksuelle ydelser. Det kan være alt lige fra salg af sex, sugardating, online-dating og digitale grænseoverskridelser. Anders oplever hvordan flere og flere unge mennesker gør sig erfaringer med bl.a. sugardating eller salg af sex for materielle ydelser og de problemer, de kan støde ind i undervejs.

Anna Harrits

Anna Harrits, medicinstuderende og medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Aarhus.

Ligestilling og feminisme er to af Annas mærkesager og årsag til at hun har engageret sig i politik. I første omgang som forkvinde i DSU og i dag som mening medlem, hvor hun er engageret i DSUs  Internationale udvalg og som underviser på kurser. Anna er 22 år, studerer medicin på 2. semester og er de unges stemme ind i debatten om ligestilling, køn, seksualitet og fællesskaber.